A-Town gospel er et kor, som låner Opstandelseskirken til at øve i.
Der er ingen optagelses prøver, men det er vigtigt, at du har lyst til at synge og være sammen med andre – vi er omkring 35 medlemmer (efterår 2024).
Sang og musik er i centrum. Sangene bliver øvet og alles indsats er vigtig. Det bedste ved at synge i A-Town Gospel, er glæden, når en svær passage eller sang, efter fælles og individuel indsats, sidder lige i skabet!
Vi vægter også det gode fællesskab, sammenholdet, respekt for hinandens forskelligheder og ikke mindst et godt grin.